Ofte stillede spørgsmål


Herunder kan du læse svar på det andre ofte spørger mig om. Skulle du have andre spørgsmål er du velkommen til at ringe eller sende en mail.

Er jeg den rette for dig?

Jeg tilbyder en 15 minutters gratis telefonsamtale, så du kan få en fornemmelse af om du ønsker min hjælp. Her kan du få svar på dine spørgsmål, eller få mit (umiddelbare) bud på om og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

1. Det er første gang jeg skal besøge jer, og jeg er lidt nervøs. Hvad kan jeg gøre?

Det er naturligt at være lidt nervøs første gang. Du er meget velkommen til at ringe til mig, det hjælper som regel at få svar på de spørgsmål, du har, inden du kommer. 

Jeg tilbyder en 15 minutters gratis telefonsamtale, så du kan få en fornemmelse af om du ønsker min hjælp. Her kan du få svar på dine spørgsmål, eller få mit (umiddelbare) bud på om og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Uanset om du kommer til en tantramassage (SoulfulTouch), til en mentorsession eller til en workshop, så er jeg her for at hjælpe dig, og gør hvad jeg kan, for at du kan føle dig tryg og tilpas.

 

2. Hvordan kan jeg bedst kontakte dig?

Det er bedst at ringe eller sende en e-mail. Hvis du sender en sms, så vær opmærksom på at lange uddybende sms’er ikke er muligt, skriv en mail istedet for. Hvis du har besøgt mig før, er det helt okay at booke en tid via sms.

3. Kan jeg betale med kreditkort eller MobilePay?

Nej, jeg modtager desværre ikke kreditkort, så medbring venligst kontant betaling, eller betal din session på forhånd via bankoverførsel. Der er hæveautomater i området. Hvis du ønsker at forudbetale, finder du bankoplysninger under priser.

4. Hvad er åbningstiderne?

Mine tider ligger typisk indenfor kl. 9.00-20.00 (seneste starttidspunkt for sidste session) i hverdage og weekender. Ring eller send en email, så vi kan finde en tid der passer os begge.

5. Er der nogle aldersbegrænsninger?

Man skal være 18 år for at modtage tantramassage (SoulfulTouch), og det samme for at deltage i en af mine workshops (medmindre den er specifikt målrettet yngre aldresgrupper). På andre sessioner er der ingen aldersgrænse.

Der er ikke nogen øvre grænse for nogle af sessionerne, alle kan have glæde af det.

 

6. Jeg kan ikke finde adressen, hvor ligger SoulBliss?

Vores adresse er Vesterbrogade 20A, 1 th, 1620 København V. Det er samme indgang som nr 20, der er dørtelefon (midterste række forneden). Du igennem den første opgang og ud i gården, så er det første dør på højre hånd (der er også skilt). Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

7. Er der noget jeg skal have med?

Jeg sørger for håndklæder, lagner, sæbe mm til tantramassage.

Når du kommer til en mentor session anbefaler jeg at du har tøj på som du kan bevæge dig frit i.

Hvis der er noget specifikt du har behov for, er du velkommen til at tage det med.

8. Kan jeg få en session hjemme ved mig selv?

Jeg har gjort mit bedste for at skabe den perfekte atmosfære i SoulBliss, en atmosfære, som energetisk understøtter sessionerne, så derfor tilbyder jeg ikke hjemmesessioner. 

9. Hvad er afbudspolitikken?

Du kan læse afbudspolitikken her.

10. Jeg vil ikke have at nogen ved jeg får en session ved dig, kan jeg være anonym?

Jeg har tavshedspligt og deler ikke med andre at du er her, eller hvad vi snakker om. 

Af og til låner jeg lokaler til andre behandlere, og vi forsøger bedst muligt at sørge for at vores gæster ikke løber ind i hinanden i gangen. Det er vigtigt at du fortæller mig på forhånd at du ønsker fuld anonymitet, så jeg kan være ekstra opmærksom på at du ikke støder ind i andre gæster under dit besøg i SoulBliss, hvis der er en anden behandler her.


Specielt for tantramassage (SoulfulTouch)

1. Har massøren tøj på under en tantramassage (SoulfulTouch)?

Ja, som massør har jeg trusser på under hele massagen. Hvis du ønsker jeg har mere tøj på, så giv venligst besked når du booker din session. Du vælger selv hvor meget eller hvor lidt tøj du har på under din tantramassage. Sørg blot for at tøjet kan tåle lidt olie. 

Hvis du som kvinde vælger en mandlig massør (min partner), så har han boxershorts på under hele massagen.

2. Hvad er fordelene ved en tantramassage (SoulfulTouch)?

Tantramassage giver dig muligheden for at finde ind til dig selv, ved at trænge igennem de begrænsende mentale/følelsesmæssige lag, som forhindrer dig i at mærke dig selv fuldt ud. Det kan øge dit selvværd, din selvaccept og hjælpe dig til at give slip på følelsesmæssige blokeringer eller traumer, så du kan genfinde din indre ro. 

Tantramassage kan også hjælpe dig til at forbinde dig til, og mærke din egen seksualitet/sensualitet, med et åbent hjerte. Den hjælper dig med at være tilstede i nuet, øge din tolerance og empati, samt styrke dit energi niveau og din følelse af overskud i hverdagen. 

Tantramassage kan bruges til at afhjælpe for tidlig udløsning, manglende rejsning, samt manglende lyst både for mænd og kvinder. Tantramassage er dybt afspændende og afstressende og hjælper dig til at finde hjem i din krop.

 

3. Hvilken slags olie bruger du under en tantramassage (SoulfulTouch)?

Jeg burger økologisk koldpresset kokosolie, som er rigtig sund for hud (og hår) og har en dejlig behagelig duft af kokosnød. Hvis du ønsker at jeg bruger en anden olie, så giv mig venligst besked i god tid inden din session.

4. Jeg vil gerne have en tantramassage (SoulfulTouch), men er ikke sikker på om jeg ønsker yonimassage (vaginamassage). Er det et problem?

Yonimassage er en langsom massage af kvindens køn både indvendigt og udvendigt. Den har til formål blidt at løsne spændinger, og for at modtageren kan mærke kontakt til en del af sig selv, som ofte ikke bliver mærket ind i. 

Massøren vil altid spørge dig om du ønsker yonimassage, inden den del af massagen starter. Så har du der mulighed for at mærke, om du har lyst til en yonimassage eller ej. 

Et ja til yonimassage kan altid ændres undervejs, og du kan til enhver tid bede massøren stoppe den del af massagen.

Hvis du inden massagen har sagt at du ikke ønsker yonimassage, så respekterer massøren det, og du vil ikke blive spurgt undervejs. Så et nej fra starten, kan ikke ændres til et ja undervejs. Dette er for at understøtte modtagerens indre integritet, fordi en eventuel sensuel vækkelse kan bringe os i en tilstand, hvor vi træffer valg, som vi ikke ellers ville have truffet.

 

5. Jeg har smerter i min yoni (vagina). Er det godt at få yonimassage?

Ja, en yonimassage, såvel som kropsmassage-delen af tantramassagen, kan være gavnligt for dig, hvis der ikke er nogen påviselig fysisk årsag til dine smerter. Fysiske smerter kan ofte bunde i følelsesmæssige tilstande, som tantramassagen kan være med til at sætte fokus på. 

En yonimassage er meget blid og langsom, og der vil aldrig blive forceret ind i en smerte. Den tilbydes altid på dine betingelser (og indenfor dine, såvel som massørens grænser), så snak gerne med massøren både før og under massagen, så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Du er velkommen til at ringe, så kan vi få en snak og finde ud af hvad der er bedst for dig.

Et ja til yonimassage kan altid ændres undervejs, og du kan til enhver tid bede massøren stoppe den del af massagen.

Der er dog ingen forventning fra massørens side, eller krav, om at du skal have en yonimassage. Det bliver ikke en mindre tantramassage af at der ikke er yonimassage. Det vigtigste er at du lytter til, og respekterer, din krop.

6. Jeg vil gerne prøve en tantramassage (SoulfulTouch). Hvad hvis jeg får erektion under massagen?

Da det er en sanselig oplevelse og vi arbejder med den seksuelle energi, er det ikke ualmindeligt at få erektion. Masser af mænd oplever enorm nydelse, og helkropsorgastiske tilstande uden erektion, så det er ikke en forudsætning for nydelse at der er erektion. Så begge dele er lige velkomne, erektion såvel som ingen erektion. Læs venligst også svaret til spørgsmål 7.

7. Der står at berøring af lingam (penis) er en  del af tantramassage. Er der også happy ending?

Det korte svar er nej. Under en tantramassage er det vigtigt at modtageren (såvel som massøren) giver slip på at skulle nå et mål. Hensigten med en tantramassage er at øge din kropslige opmærksomhed, sensitivitet og indre forbindelse. Så for at hjælpe dig bedst muligt vil der være fokus på afspænding og sanselighed, som med tiden kan føre til meget dybere tilstande af nydelse under elskov (og i hverdagen), og for nogle, til helkropsorgastiske tilstande. 

Hvis du ønsker at modtage lingammassage i SoulBliss, er det vigtigt at du er på det rene med at udløsning aldrig er målet. Tantra handler om ekspansion (udvidelse), og en af måderne, er ved at bevare den seksuelle energi og ikke få udløsning. Derfor skal dit mindset være at du er okay med at gå herfra uden at have fået en udløsning, for det er ikke en service jeg tilbyder.

Skulle det ske at du får en udløsning, har du ikke fejlet, og du bliver ikke sendt uden for døren. Du vil formentligt mærke at dit energiniveau og nærvær daler.

8. Må jeg røre ved massøren under eller efter tantramassagen?

Mange af os har svært ved blot at tage imod, og det ligger dybt i os at vi ikke blot kan nyde uden at skulle yde. Under en tantramassage har du muligheden for at tillade dig selv at tage imod, uden at skulle bekymre dig om at der bliver forventet noget til gengæld.

Der tilbydes ikke gensidigt udvekslende berøring. Det er okay at du hviler dine hænder på massøren, hvis det kan hjælpe dig til at mærke en dybere kontakt til dig selv (dog ikke på bryster eller kønsorgan).

9. Vi er et par som gerne vil besøge jer, er det muligt ?

Ja, i er velkommen. Vi tilbyder tantramassage til par, og undervisning for par, hvor i kan lære at give hinanden massage.

Desuden tilbyder jeg mentor sessioner, både individuelle og som parforløb, specifikt målrettet dig/jer indenfor nærvær, intimitet, sanselighed og nydelse. Det kan du læse mere om her.

Vil du fra hovedet og ned i kroppen, så du kan få mere nærvær og intimitet i dit liv?