Sidst jeg skrev var det om at lade vores lys skinne.
Og nu er vi så midt i lys fra alle sider; de hyggelige stearinlys om aftenen, der sender deres gyldne skær og varme ud…og også de kraftigt oplyste forretninger, når vi haster ud og køber julegaver, sammen med halvdelen af den øvrige danske befolkning 🙂 Og så al den farverige julebelysning i gader og stræder.
Da jeg kom tilbage fra Indien, blev jeg sådan grebet af julestemning og min mave fik lyst til alle de lækre danske julegodter. Den er ikke så begejstret for chili. Gik på Vesterbrogade og fik sådan en fornemmelse af samhørighed med alle de andre og det gav sig straks tilkende i et stort smil fra min side, som blev gengældt af et dejligt smil fra en ældre dame som jeg passerede.
Julestemning var der ikke meget af i Goa.
Til gengæld stod det lysende klart for mig hvor ressourcefulde og handlekraftige inderne er.
Som i resten af Indien, er Goa et område fyldt med kontraster. Ved siden af et usselt udseende blikskur, der ligner det kan falde sammen hvert øjeblik (og som i øvrigt huser en hel familie, et par hunde og nogle grise der roder rundt foran), ligger der et super lækkert, portugisk inspireret minipalads. Jeg så et større blikskur, hvor de i stedet for ”rigtige” vinduer i taget, havde lagt stykker af glas ind imellem pladerne, så de havde naturlig ovenbelysning. Det synes jeg er ret godt tænkt. Og alle synes at trives sammen og mødes på den lokale pub til en feni, som er lokal ”snaps” lavet på enten kokospalme eller cashewfrugt.
At bevæge sig rundt på scooter hvor som helst i Indien er sin sag, og alle synes at være ret fantastiske til det. Hvilket også gjorde at jeg var rigtig godt tilfreds med at sidde bag på og lade min shiva passe godt på mig, ind og ud imellem bilerne i høj fart, mens jeg fik mulighed for at øve mig i at sige ”ja” og leve i nuet!
Vi havde været på jagt efter kokosolie (gæt selv til hvad), men havde ikke haft success. Da vi stod i Fabindia, som sælger tøj og home deco, spurgte min kæreste ekspedienten om han mon vidste hvor vi kunne få fat i det henne. Det er sådan en ting, jeg end ikke kunne komme på at spørge en tøjekspedient om. Heldigvis er det noget min kæreste er mester til. Ekspedienten sagde, at en kvinde i hans landsby laver det…landsbyen ligger halvanden times kørsel væk. Og så tilbød han at hvis vi ville komme tilbage dagen efter, ville han tage noget med til os. Som om det ikke var en ekstremt god service i forvejen, så viste det sig da vi kom tilbage dagen efter, at han heller ikke ville have betaling for det, for da det kun er ½ liter, betragtes det som en prøve, da den kvinde fra hans landsby der laver det, normalt sælger 5-10 liter ad gangen. Det rørte mig dybt.
Ingen fortælling om den handlekraft og ressourcefuldhed jeg oplever inderne besidder, er dog fuldendt uden at nævne et par ord om min svigermor. Hun har i en stor del af sit liv døjet med meget alvorlig astma; så alvorlig så da min kæreste var yngre, var hun indlagt de fleste af årets måneder. Trods det har hun formået at tage vare på familien. Og igennem skiftende profesioner er hun gået fra at være bygningsarbejder, over syerske til at starte sin egen kyllingefarm og til i dag, hvor hun driver sin egen kiosk, selvom hun er i halvfjerdserne. Vel at mærke samtidigt med at have født og taget vare på 4 børn og hendes mand. Det er en styrke af en helt anden dimension, at være i hendes nærhed.
Selvom det er svært at opstøve meget omkring tantra i Indien, da briterne har fået det gemt godt af vejen, er det tydeligt at grundprincipperne i at sige ja til hvad ér, se det bedste i alt og leve i nuet, eksisterer i bedste velgående. Det er en inspiration at opleve. Jeg inviterer dig til at lægge mærke til om du modtager hvad livet tilbyder dig, lige nu og her. Hvor ser du muligheder fremfor begrænsninger?
Jeg ønsker dig og dine kære en helt speciel jul og en god start på det nye år. Til dig som er kommet i SoulBliss i løbet af året, siger jeg tak for den tillid du viser, ved at lade mig være en del af din rejse.
Pas godt på dig selv og hinanden.
Majbrit